OM KONFERENCEN

 

Konferencen giver et overblik over mulighederne i Odense netop nu, går tæt på en række af de konkrete investeringsmuligheder og ser på mulighederne på havnen og omkring centrum i Odense, hvor der kan bygges boliger både til studerende og til familier.

Også campusområdet kan blive Odenses vækstmotor inden for vidensvirksomheder med speciale i robotter, velfærds- og sundhedsteknologi og droner.

Der er derfor store muligheder for at investere flere steder i Odense, og konferencen vil give et unikt overblik over de faktorer i Odense, der kommer til at påvirke erhvervsejendomsmarkedet og den professionelle boligudvikling i de kommende år. Vi ser nærmere på de store udviklingsprojekter, deres status og fremdrift, rammebetingelser for områdets udvikling og de konkrete investeringsmuligheder og skaber mulighed for debat om, hvor hurtigt Odense for alvor kan gribe de muligheder, som udviklingen bringer med sig.

Baggrund
Overalt i Danmark bliver der ledt efter gode investeringer i ejendomme. Odense har længe været overset, men nu ser udviklingen ud til at vende. Frem mod 2022 investeres der 34 milliarder kr. i Odense, og byen udvikles på mange fronter. Omdannelsen af Thomas B Thriges gade til et helt nyt kvarter igennem byen er i gang med det nye koncerthus, Odeon, med åbning i maj, som det første symbol på transformationen. blevet et vigtigt symbol for Odenses transformation. Men meget mere er på vej med et nyt H.C Andersen Eventyrhus, boliger med torvehaller i gadeniveau, hotel og flere private investeringer i nye boligbyggerier.

Væksten sker både i centrum og i det nye campusområde, der understøtter væksten i antallet af studerende, som forventes at nå op på 45.000. Erhvervsmæssigt er kommunen ved at skabe en succes med at tiltrække virksomheder indenfor især robotteknologien. Med andre ord er der skabt basis for interesse hos investorer indenfor både bolig- og erhvervsbyggeri.

Kommunen følger op og har særlig fokus på at fastholde de unge efter endt studie. Derfor er der et behov for at få etableret familieboliger centralt i byen.

Mål med konferencen
Målet med konferencen er at sætte fokus på de muligheder og potentialer, der er i ejendomsmarkedet i Odense i en tid, hvor såvel bolig som erhvervsinvesteringer skaber stadig større interesse. 

Målgruppe
Udviklere, investorer, projektudviklere, finansieringskilder, arkitekter, ingeniører, erhvervsmæglere, offentlige aktører, landinspektører, politisk og udviklingsmæssigt interesserede i byudviklingen, interessenter i byudviklingen i Odense samt alle med professionel interesse for bygge- og ejendomsmarkedet i Odense og på Fyn.

Andet
Medlemskab i Byggesocietetet er altid personligt og rabat på deltagergebyr gælder kun det navngivne medlem.
Tilmeldingen er bindende.
For at fremgå på deltagerlisten, skal tilmelding modtages 4 hverdage inden konferencen.

Kursusbevis
Vi udsteder kursusbevis til dokumentation af deltagelse for eksempel til Dansk Ejendomsmæglerforening eller Advokaternes Efteruddannelse.

Antal lektioner til efteruddannelse
Konferencen giver 4 lektioner

Salg- og leveringsbetingelser
Se salgs-og leveringsbetingelser for Estate konferencer og seminarer her

PROGRAM
09:00

Kaffe og registrering

09:30

Velkommen

Kamilla Sevel, Chefredaktør, Estate Media
09:35

Odenses muligheder og udvikling i 2017 og frem

Odense har igennem en årrække forsøgt at vende udviklingen og tiltrække investeringer til byen. Det er blandt andet gjort gennem en række markante investeringer, som nu ser ud til at bære frugt. Hvordan bliver de kommende års udvikling i Odense? Hvad bliver de vigtigste byudviklingsprojekter, og hvordan skal byen se ud om 5 år?
Peter Rahbæk Juel, Borgmester, Odense Kommune
09:50

Ejendomsmarkedet i Odense

Tomgangen har været høj i Odense, og det har været svært at tiltrække nye virksomheder til området. Men nu ser det ud til, at trenden vender. Hvad skal der til for at leje kontorer og andre erhvervslokaler ud i Odense, og hvordan ser udbud og efterspørgsel ud i de kommende år?
Bent S. Jensen, Direktør, Nybolig Erhverv Odense
10:10

Bosætning i Odense

Efter i en årrække at have haltet bagefter resten af Danmarks store byer, er Odense nu igen ved at tiltrække flere beboere til byen. Hvilken type indbyggere kommer til at søge Odense i de kommende år, kommer de fra Odense, fra Fyn eller fra resten af landet og hvilken type bolig søger de?
Henrik Aage Sørensen, Adm. direktør, Exometric
10:30

Omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade fra gade til by

Den nye bydel omkring den tidligere Thomas B. Thriges Gade er en del af en overordnet strategi, der skal forvandle Odense fra stor dansk by til dansk storby og trække endnu flere borgere og erhvervsdrivende til byen. Der bygges cirka 53.000 kvm. fordelt på 3 kvarterer med en samlet fordeling på 65 procent boliger, 25 procent erhverv og maksimum 10 procent detailhandel. Kvarteret bliver en helt ny nerve i Odense og byggerierne er allerede rigtig godt i gang.
Ann-Britt Nørgaard, Kommunikationsansvarlig, Fra Gade til By Jørgen Witting, Direktør, Arkitektgruppen
10:55

Spørgsmål og debat

11:05

Kaffepause

11:35

Udvikling af Fyns nye klynger

Med Odense i spidsen er der de seneste år skabt en række nye erhvervsklynger på Fyn, som understøtter væksten i erhvervslivet og dermed behovet for kontorlokaler. Flere nye fællesskaber vokser nu frem og især indenfor robotteknologi, droner og andet er der virkelig store muligheder for at danne en bæredygtig, langsigtet klynge. Hvilke muligheder er der i det fynske forskermiljø, og hvilke type kontorer og erhvervslokaler er der brug for for at understøtte det?
Helle Thylkjær Henriksen, Adm direktør, Syddanske Forskerparker
11:55

Fremdrift i forskerpark, universitet og sygehus

Over de næste 10 år bliver der investeret mere end 20 milliarder kr. i at skabe et innovativt miljø i europæisk topklasse med et af Danmarks nye supersygehuse, en af Danmarks største forskerparker og et endnu stærkere Syddansk Universitet som nærmeste naboer. Cortex Park er en bydel for viden- og service virksomheder, der vil være en del af Odenses klynge indenfor teknologi, forskning og innovation. På baggrund af den aktuelle udvikling vurderer Oxford Research, at der kan etableres over 6.000 permanente arbejdspladser i Cortex Park. Oveni kommer Odenses kommunes historiske satsning og investering på 400 millioner kroner over de næste fire år i vækst og erhvervsudvikling. Hvor langt er bydelen, og hvad bliver de næste investeringsmuligheder?
Carsten Rasmussen, Direktør, FREJA EJENDOMME A/S
12:15

Investeringer i Odense – vækst og potentiale

Efter flere års tørke er flere investorer på vej til Odense. Hvad er de mest interessante investeringsområder, og hvordan er udviklingen i Odense set fra et investeringsmæssigt perspektiv.
Helle Juul, Arkitekt MAA Ph.D. CEO, JUUL | FROST ARKITEKTER A/S Tom Juul Jensen, Erhvervskundedirektør, Realkredit Danmark Bjarne Mayland, Direktør & projektudvikler, Maycon Aps Bent S. Jensen, Direktør, Nybolig Erhverv Odense
12:50

Spørgsmål og debat

13:00

Frokost og netværk

FOREDRAGSHOLDERE
  • Kamilla Sevel, Chefredaktør, Estate Media

    Kamilla Sevel, Chefredaktør, Estate Media

    OM Kamilla Sevel

    Kamilla Sevel er chefredaktør i Estate Media og ansvarlig for udgivelsen af Estate Magasin og udviklingen af godt 25 årlige konferencer. Hun er en af de mest erfarne moderatorer på det danske marked, når det gælder byggeri og ejendomme, og har faciliteret godt 200 konferencer og holdt en række indlæg om udviklingen i ejendomsmarkedet. Kamilla Sevel er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991. Hun har i 23 år fulgt ejendomsmarkedet i Danmark, og skrevet analyser, rapporter, bøger og artikler om markedsudviklingen i flere forskellige medier.

  • Peter Rahbæk Juel, Borgmester, Odense Kommune

    Peter Rahbæk Juel, Borgmester, Odense Kommune

    OM Peter Rahbæk Juel

    Peter Rahbæk Juel har siden 1. januar 2017 været borgmester i Odense (S). Fra 2014 - 2017 arbejdede han som Sekretariatschef i Byg til Vækst, der arbejder med at udvikle byggebranchen på Fyn og få unge og ledige i job og uddannelse. Han har tidligere været rådmand for Social- og Arbejdsmarkeds­forvaltningen i Odense Kommune og for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.

  • Bent S. Jensen, Direktør, Nybolig Erhverv Odense

    Bent S. Jensen, Direktør, Nybolig Erhverv Odense

    OM Bent S. Jensen

    Bent S. Jensen er bredt funderet indenfor ejendomsbranchen. Han er oprindelig bankuddannet fra Bikuben i 1978 og er siden uddannet merkonom og HD-F. Bent S. Jensen har arbejdet som erhvervsrådgiver, erhvervschef, kreditchef og ejendomschef i diverse banker og været områdedirektør i Datea for Jylland Syd og Fyn, inden han i 1999 kom til Nybolig Erhverv Odense, der i dag er en af de mest fremtrædende erhvervsmæglere i Odense og omsætter en meget stor del af de professionelle ejendomme og udviklingsprojekter i området. Bent S. Jensen blev medejer i 2000 og eneejer i 2001.

  • Henrik Aage Sørensen, Adm. direktør, Exometric

    Henrik Aage Sørensen, Adm. direktør, Exometric

    OM Henrik Aage Sørensen

    Henrik Aage Sørensen er adm. direktør og partner i Exometric. Exometric arbejder for danske og internationale projektudviklere og investorer med at gennemføre analyseprojekter i Europa, Nord/Sydamerika og Asien forud for investeringer. Henrik Aage Sørensen har arbejdet med markedsanalyse og forretningsplanlægning - både nationalt og internationalt - i mere end 25 år. Han har læst på Insead i Frankrig og har undervist som ekstern lektor i forretningsstrategi og markedsanalyse på CBS. Exometric er en del af NRGi-koncernen.

  • Ann-Britt Nørgaard, Kommunikationsansvarlig, Fra Gade til By

    Ann-Britt Nørgaard, Kommunikationsansvarlig, Fra Gade til By

    OM Ann-Britt Nørgaard

    Ann-Britt Nørgaard har siden 2012 været kommunikationsansvarlig for Fra Gade til By projektet, der har til opgave at omdanne den 4-sporede Thomas B. Thriges Gade til en levende og aktiv bydel midt i Odense. Projektet er spydspids for den mentale og fysiske transformation, som byen er i fuld gang med i disse år. Hun er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og kultur & formidling og har tidligere blandt andet arbejdet som kommunikationskonsulent i Finansministeriet og været festivalleder for Odense Filmfestival.

  • Jørgen Witting, Direktør, Arkitektgruppen

    Jørgen Witting, Direktør, Arkitektgruppen

    OM Jørgen Witting

    Jørgen Witting er uddannet tømrer og arkitekt, og arbejdede i 17 år hos Amstrup & Baggesen, inden han i 1986 etablerede Arkitektgruppen med tre ansatte og små boligprojekter. I dag har Arkitektgruppen cirka 70 medarbejdere fordelt på henholdvis hovedkontoret Hollufgård i Odense, på salgskontoret i København, samt på byggepladser landet over. Arkitektgruppens kernekompetence er projektudvikling fra A-Z, med udvikling af alt fra bydele til boliger, styring af byggeriet undervejs og salg til de kommende beboer. I øjeblikket er Arkitektgruppen aktuelle med et nyt projekt midt i Odense, hvor opførelsen af Terrassehusene i Thomas B. Thriges Gade Kvarteret nu er gået i gang.

  • Helle Thylkjær Henriksen, Adm direktør, Syddanske Forskerparker

    Helle Thylkjær Henriksen, Adm direktør, Syddanske Forskerparker

    OM Helle Thylkjær Henriksen

    Helle Thylkjær Henriksen har siden 2011 været adm. dir. i fonden Syddanske Forskerparker med ansvar for drift og udvikling af 4 forskerparker i regionen, samt udvidelse af nye forretningsområder. Hun er samtidig administrator for et mindre ejendomsselskab. Hun har tidligere arbejdet med forskellige projekter indenfor kunst og kulturverdenen, og er oprindelig uddannet magister i filosofi.

  • Carsten Rasmussen, Direktør, FREJA EJENDOMME A/S

    Carsten Rasmussen, Direktør, FREJA EJENDOMME A/S

    OM Carsten Rasmussen

    Carsten Rasmussen er uddannet arkitekt og har derudover en kandidatgrad i Bygherrerådgivning og Værdidesign samt en uddannelse i strategisk ledelse. Carsten Rasmussen kom til Freja i 2008 fra en stilling som studiechef på Arkitektskolen i Aarhus. Efter 9 år som udviklingsdirektør, er han i dag en del af Freja ejendommes direktion. Han har blandt andet været involveret i udviklingen af den tidligere forsvarskommando i Vedbæk, Cortex Park i Odense og Fængslet i Horsens.

  • Helle Juul, Arkitekt MAA Ph.D. CEO, JUUL | FROST ARKITEKTER A/S

    Helle Juul, Arkitekt MAA Ph.D. CEO, JUUL | FROST ARKITEKTER A/S

    OM Helle Juul

    Helle Juul er founding partner og Ph.D i Juul Frost Arkitekter. Hun har stor international erfaring med, hvordan fysiske, læringsmæssige, sociale og bymæssige behov kan imødekommes i nye ejendomme og byområder. Juul Frost Arkitekter har været med til at tegne de seneste bebyggelsesplaner for nye områder i Sydhavnen og har været stærkt involveret i udviklingen af Odense - herunder i ungdomsboligerne Munkebjerg Park, i forundersøgelsen til Odenses Letbane, i udviklingsplanen for Campus Odense samt som rådgiver og sparringspartner på Odense Kommunes trafik- og mobilitetsplan.

  • Tom Juul Jensen, Erhvervskundedirektør, Realkredit Danmark

    Tom Juul Jensen, Erhvervskundedirektør, Realkredit Danmark

    OM Tom Juul Jensen

    Som erhvervskundedirektør for Realkredit Danmark har Tom Juul Jensen fingeren på pulsen i forhold til, hvad der finansielt kan lade sig gøre i Odense nu og her og hvordan. Tom Juul Jensen har arbejdet i Realkredit Danmark i godt 26 år i forskellige specialist & lederjobs og på forskellige lokaliteter - de seneste 12 år i Odense i Finanscenteret, der dækker hele Fyn. Tom Juul Jensen er statsaut. ejendomsmægler og har en MBA i Business Administration.

  • Bjarne Mayland, Direktør & projektudvikler, Maycon Aps

    Bjarne Mayland, Direktør & projektudvikler, Maycon Aps

    OM Bjarne Mayland

    Bjarne Mayland har mere end 40 års erfaring indenfor byggebranchen. Blandt Maycons mange igangværende/gennemførte projekter skal her nævnes Tobaksbyen i Gladsaxe (www.tobaksbyen.dk). Studieboliger i Gladsaxe og på Nørrebro. Butiks- og boligbyggeri i Nykøbing F (www.støberiet.com). Maycon er i dag også repræsenteret i Odense, hvor firmaet står for projektet Toldbodhuse, som realiseres i totalentreprise med Hans Jørgensen & Søn Entreprenører.

  • Bent S. Jensen, Direktør, Nybolig Erhverv Odense

    Bent S. Jensen, Direktør, Nybolig Erhverv Odense

    OM Bent S. Jensen

    Bent S. Jensen er bredt funderet indenfor ejendomsbranchen. Han er oprindelig bankuddannet fra Bikuben i 1978 og er siden uddannet merkonom og HD-F. Bent S. Jensen har arbejdet som erhvervsrådgiver, erhvervschef, kreditchef og ejendomschef i diverse banker og været områdedirektør i Datea for Jylland Syd og Fyn, inden han i 1999 kom til Nybolig Erhverv Odense, der i dag er en af de mest fremtrædende erhvervsmæglere i Odense og omsætter en meget stor del af de professionelle ejendomme og udviklingsprojekter i området. Bent S. Jensen blev medejer i 2000 og eneejer i 2001.

Download / print program