OM KONFERENCEN

 

Baggrund
Udviklingen inden for ejendomsbranchen og byggeriet går stærkt i disse år, hvor flere led i projekterne optimeres gennem blandt andet automatisering, og der er meget at spare for virksomhederne. Det er dog afgørende for at sikre fremtidens succesfulde investeringer og projekter, at de centrale aktører kender til teknologiens muligheder og baner vejen for ny teknologi.

Indhold
Den teknologiske innovation af ejendomsbranchen er ikke til at ignorere. Hvis din virksomhed ikke allerede arbejder hen mod en større grad af automatisering eller virtual reality-teknologi, risikerer I at komme bagud i konkurrencen, for udviklingen af automatiserede værktøjer, der kan sikre bedre og billigere byggerier, er langt fremme, ligesom der er et uudnyttet potentiale i smartere samarbejder mellem projektets parter.

Inden 2030 vil vi se de første ejendomme, der bygges med hjælp fra robotter. Automatiseringen vil også i høj grad have overtaget funktioner, som vedrører behandling af data om byggeriet, mens fremdriften overvåges af droner, og data bliver omsat til overskuelige daglige rapporter. Både kvalitetssikringen og den efterfølgende vedligeholdelse er også i høj grad automatiseret eller hjulpet godt på vej af virtual reality (VR). Det frigiver personale til at håndtere projektledelse, relationer og kommunikation, herunder at sikre værdiskabende samarbejder mellem ejendomsbranchens parter.

Indlægsholderne på dagens seminar vil blandt andet svare på følgende spørgsmål:
- Hvordan kan den ny teknologi skabe værdi i ejendomsbranchen?
- Hvordan kan man fremover anvende kontrakten som en værdiskabende faktor?
- Hvordan implementerer man den ny teknologi i sin forretning?
- Hvordan udnytter man mulighederne, selv om lovgivningen kan spænde ben?

Mål med seminaret
Formålet er at inspirere alle i ejendomsbranchen til at være nysgerrige på den ny teknologi ved at introducere til de muligheder, der følger af udviklingen af teknologier, såsom virtual reality, robotter og droner. Du lærer, hvordan du gennem innovation og teknologi kan skabe positive resultater for din virksomhed – nu og i fremtiden.

Målgruppe
Seminaret er relevant for alle i ejendomsbranchen, der vil fremtidssikre deres forretning gennem innovativ teknologi.

Andet
Medlemskab i Byggesocietetet er altid personligt og rabat på deltagergebyr gælder kun det navngivne medlem.
Tilmeldingen er bindende.
For at fremgå på deltagerlisten, skal tilmelding modtages 4 hverdage inden seminaret.

Kursusbevis
Vi udsteder kursusbevis til dokumentation af deltagelse for eksempel til Dansk Ejendomsmæglerforening eller Advokaternes Efteruddannelse.

Antal lektioner til efteruddannelse
Seminaret giver 4 lektioner

Salg- og leveringsbetingelser
Se salgs-og leveringsbetingelser for Estate konferencer og seminarer her

PROGRAM
09:00

Kaffe og registrering

09:30

Velkommen

Mira Trolle Scheel, Markedsdirektør i Estate Media, byder velkommen.
09:35

Virtual Reality – den helt store disrupter af byggeriet

Hør Peter Landau fortælle om virtual reality (VR) som byggeriets store disruptor med udgangspunkt i Nyt Hospital Nordsjælland. Projektorganisationen bag Nyt Hospital Nordsjælland har investeret i et virtual reality studio som et redskab til at optimere det 4,4 milliarder kroner dyre supersygehus, der skal opføres i Nordsjælland. Via virtuelle prototyper gør VR Studio det muligt at gennemføre brugerinddragelsestests, at kvalitetssikre, projektere og foretage ibrugtagelsestests og meget, meget mere.
Peter Landau, Salgsdirektør, Epiito A/S
10:15

Digitalisering og automatisering i byggeriet

Udviklingen inden for blandt andet byggeindustrien går hurtigt i de Nordiske lande, især i Danmark. Mikkel Nygaard vil dele sin viden og erfaring om hvordan han hjælper klienter, start-ups, universiteter og research institutioner med at kombinere teknologiske løsninger til virksomhedernes eksisterende løsninger for at løse udfordringer i byggeriet.
Mikkel Nygaard Rønne, Chef VDC koordinator, NCC Denmark
10:50

Kaffe og sødt

11:20

Contractual disruption: Hvordan anvender man kontrakten som værdiskabende redskab?

Kontakten skal være et værdiskabende og gevinstrelaterende redskab. Det er kernebudskabet, når Rasmus Tønnies fortæller om, hvordan fremtidens kontrakter skal optimeres.
Rasmus Tønnies, Head of Contract & Commercial Management, Rambøll Management Consulting
12:00

Hvordan håndterer man, at lovgivningen ikke følger med?

Teknologien er altså klar. Det er kun reguleringen, der sætter grænserne. Hvordan kan man udnytte teknologien, når lovgivningen spænder ben?
Steffen Hebsgaard Muff, Advokat, NJORD Law Firm
12:30

Frokost og networking

FOREDRAGSHOLDERE
  • Peter Landau, Salgsdirektør, Epiito A/S

    Peter Landau, Salgsdirektør, Epiito A/S

    OM Peter Landau

    Peter Landau fra Epiito (tidligere kaldet BIM Equity VR) har mange års erfaring med hvordan man bruger den nyeste teknologi til at kommunikere komplekse løsninger, på en let forståelig og effektiv måde. Peter anser VR som byggeriets store disruptor og er overbevist om, at virtuelle prototyper skaber merværdi på byggeprojekter, fordi de skaber en fælles forståelse blandt bygherrer, udviklere, rådgivere, entreprenører, brugere og facility managers. Epiito har udviklet både VR hardware og VR software, der hjælper byggeriets parter med at skabe merværdi ved hjælp af VR gennem alle byggeriets faser – fra design, brugerinddragelser, opførelse til drift og vedligehold.

  • Mikkel Nygaard Rønne, Chef VDC koordinator, NCC Denmark

    Mikkel Nygaard Rønne, Chef VDC koordinator, NCC Denmark

    OM Mikkel Nygaard Rønne

    Mikkel Nygaard Rønne er VDC-specialist hos NCC Danmark. Mikkel har en stor passion om at digitalisere og udvikle byggebranchen. Til daglig beskæftiger han sig blandt andet med følgende teknologier: VDC - Virtual Design & Construction, BIM - Building Information Modelling, 3D, 4D, 5D, 6D, Droner, og Virtual Reality. Mikkel har derudover været ansvarlig for BIM på Køge Sygehus USK i årene 2014-2015,samt været en del af IKT ledelsen. Ansvaret bestod i en overordnet ledelse af BIM processer, organisation og metodikker, implementering af CCS klassifikation og IKT krav på projektets 176.000 m2.

  • Rasmus Tønnies, Head of Contract & Commercial Management, Rambøll Management Consulting

    Rasmus Tønnies, Head of Contract & Commercial Management, Rambøll Management Consulting

    OM Rasmus Tønnies

    Rasmus Tønnies yder rådgivning inden for Contract & Commercial Management (CCM) med fokus på at sikre, at kontrakter konstant optimeres ud fra et kommercielt synspunkt. Rasmus’ primære fokus er at sikre, at kontrakten fungerer som et værdiskabende og gevinstrealiserende redskab for alle parter. Han hjælper dagligt kunder med alt fra ”hands-on”-kontraktstyring over udarbejdelse af processer og værktøjer til udarbejdelse af kontrakt- og leverandørstrategier, der understøtter den overordnede forretningsstrategi. Rasmus har også stor erfaring inden for den traditionelle kontraktsret og M&A-transaktioner nationalt og internationalt.

  • Steffen Hebsgaard Muff, Advokat, NJORD Law Firm

    Steffen Hebsgaard Muff, Advokat, NJORD Law Firm

    OM Steffen Hebsgaard Muff

    Steffen Hebsgaard Muff beskæftiger sig primært med procesret, konfliktløsning og tvangsfuldbyrdelse. Steffen har været involveret i sager som samlet har vedrørt et tocifret milliardbeløb og fører navnlig sager inden for entrepriserettens område, men har også omfattende erfaring med forsikringssager, herunder dækningstvister samt erhvervs-, produkt- og professionsansvar. I forlængelse heraf yder Steffen rådgivning om håndtering af risici gennem et mix af aftalevilkår, almindelige og særlige forsikringer.

Download / print program