OM KONFERENCEN

 

Baggrund
Erhvervslejeloven og ikke mindst retspraksis udvikler sig løbende. Det er vigtigt at være opdateret, ligesom man skal kende til de forskellige faldgruber i forbindelse med indgåelse og ophør af lejeaftaler. Hvad kan aftales og hvordan sikrer man sin position bedst muligt? Mange udfordringer kan undgås, hvis lejeaftalen er klar, herunder i forhold til formulering af bestemmelser om varighed og vedligeholdelsesfordeling, formkrav i forhold til lejebetaling og betalinger i tillæg til lejen m.v.

Hvilke regler gælder der for indgåelse af lejeaftaler, herunder i forhold til "urimelige aftaler"? Hvad kan aftales og hvad sker der, hvis aftalens bestemmelser bliver tilsidesat som "urimelige" i medfør af Erhvervslejelovens § 7.

Hvordan forholder udlejer sig i forbindelse med lejers ønske om fremleje og afståelse. Hvilke rettigheder har lejer, henholdsvis udlejer? Hvordan sikrer man sig bedst muligt, og hvad skal man være opmærksom på? Hvilke krav kan udlejer stille? Hvordan forholdes der til andre lejere i ejendommen? Hvordan sikres udlejers rettigheder bedst muligt? Hvad sker der, hvis lejer går konkurs?

Hvordan forholdes der i forbindelse med fraflytning af et lejemål? Hvilken stand skal lejemålet afleveres i, og hvilken betydning har fordelingen af vedligeholdelsesforpligtelserne gennem lejeperioden? Er lejer forpligtet til at betale leje i en istandsættelsesperiode? Hvordan sikres en fair kapitalisering? Der medtages eksempler fra praksis, som illustrerer typiske problemstilleringer.

Alt dette gennemgås på seminaret.

Indhold
På seminaret gennemgås den nyeste praksis omkring erhvervslejeretten med highlights fra de væsentligste afgørelser og ændringer i praksis. Samtidig gennemgås udvalgte emner i et erhvervslejemåls livsforløb fra start herunder med aftaleindgåelsen, afståelses- og fraflytningssituationer. Regler, som man skal være særligt opmærksom på gennemgås, herunder hvilke faldgruber, der kan være og med eksempler fra praksis.

Mål med seminaret
Formålet med seminaret er at give en overordnet opdatering på problemstillinger med erhvervslejemål, som ofte ses i praksis, og hvad man særligt bør have for øje, når man indgår en lejeaftale eller har igangværende lejemål.

Andet
Medlemskab i Byggesocietetet er altid personligt og rabat på deltagergebyr gælder kun det navngivne medlem.
Tilmeldingen er bindende.
For at fremgå på deltagerlisten, skal tilmelding modtages 4 hverdage inden seminaret.

Kursusbevis
Vi udsteder kursusbevis til dokumentation af deltagelse for eksempel til Dansk Ejendomsmæglerforening eller Advokaternes Efteruddannelse.

Antal lektioner til efteruddannelse
Seminaret giver 4 lektioner

Salg- og leveringsbetingelser
Se salgs-og leveringsbetingelser for Estate konferencer og seminarer her

PROGRAM
09:00

Registrering og kaffe

09:30

Velkommen v. Mira Trolle Scheel, Markedsdirektør, Partner, Estate Media

09:35

Faldgruber - vigtigt at lejekontrakten er klar

• Aftalefrihed – hvad med ”urimelige” aftaler? Erhvervslejelovens § 7
• Varighed, opsigelsesvarsel og uopsigelighed
• Tidsbegrænsede lejemål – hvornår kan det aftales?
• Aftalt genforhandling
• Lejefastsættelse og -regulering
• Lejers betalinger i tillæg til lejen, formkrav og konsekvenser af mang-lende opfyldelse
• Fordeling af vedligeholdelsesforpligtelser og – fornyelse

Fraflytning
• Lejers forpligtelser ved fraflytning
• Lejemålets stand
• Ombygninger og installationer i lejeperioden
• Fraflytningssyn – eventuelt førtidigt
• Kapitalisering
• Lejebetaling i en istandsættelsesperiode efter ophør
Ieben Christensen, Partner, Kromann Reumert Christian Falk-Rønne, Advokat, Kromann Reumert
11:00

Kaffepause

11:25

Fremleje

• Franchising, shop-in-shop,
• Hvornår har lejer ret til fremleje?
• Fremlejetagers retsstilling
• Praksis og tendenser

Afståelse
• Hvilke rettigheder har lejer?
• Hvad er aftalt?
• Kan udlejer modsætte sig afståelse?
• Andre former for lejerskifte (konkurs)
• Sikkerhedsstillelse?
• Forløbet af en afståelsessag – hvad skal man være opmærksom på?
12:45

Opsamling / afslutning

13:00

Frokost og netværk

FOREDRAGSHOLDERE
  • Ieben Christensen, Partner, Kromann Reumert

    Ieben Christensen, Partner, Kromann Reumert

    OM Ieben Christensen

    Ieben Christensen er specialiseret i fast ejendom, herunder særligt erhvervslejeret som er hendes speciale, samt boliglejeret. Ieben Christensen blev partner i Kromann Reumert i 2004. Arbejdet består i rådgivning inden for alle aspekter af erhvervslejeretten, herunder forhandling af lejevilkår og indgåelse af lejekontrakter, lejefastsættelse og regulering, vedligeholdelse, afståelse og fremleje, opsigelse og ophør, fraflytnings- og istandsættelseskrav. Ieben har rådgivet såvel nationale som internationale virksomheder i forbindelse med domicillejemål, sale- and lease back-arrangementer og kontorlejemål, tillige med en lang række retailvirksomheder og -kæder i forbindelse med deres butikslejemål. Ieben rådgiver tillige i forbindelse med investering i erhvervs- og boligejendomme, herunder forhold med lejefastsættelse og værdiansættelse og kombinerer en meget stærk faglig profil og erfaring med en klar forståelse for kundernes mål. Ieben Christensen lægger vægt på en høj grad af tilgængelighed og hurtig rådgivning.

  • Christian Falk-Rønne, Advokat, Kromann Reumert

    Christian Falk-Rønne, Advokat, Kromann Reumert

    OM Christian Falk-Rønne

    Christian Falk-Rønne har igennem mange år arbejdet med rådgivning inden for alle aspekter af fast ejendom og er særligt specialiseret i erhvervs- og boliglejeretlige forhold. Han har særlig erfaring med retailudlejning både i forbindelse med butikscentre og større flagshipbutikker, herunder udvikling af ejendomsprojekter til brug for kontor og retail. Arbejdet hermed består blandt andet i rådgivning af større udenlandske brands i forbindelse med lejemål i Danmark og professionelle udlejere i forbindelse med udvikling af butikscentre og ejendomme med retail- og kontorlejemål. Herudover har Christian væsentlig erfaring med køb, salg og finansiering af fast ejendom og rådgivning i forbindelse med køb og salg af erhvervs- og boligudlejningsejendomme, sale and lease back-transaktioner m.v. Christian er tilknyttet Kromann Reumerts afdeling for tinglysning.

Download / print program