OM KONFERENCEN

 

Indhold
En ting er, hvad planloven giver af muligheder, en anden ting er, hvad man rent faktisk skal gøre for at få succes med detailhandlen. På seminariet er der fokus på den juridiske ramme for detailhandlen (butiksstørrelser og -beliggenhed m.v.), men også hvad det er, mennesker efterspørger, når det handler om at udvikle detailhandel og bymidterne.

Mål med seminaret
Seminaret giver indsigt i planlovens regler om detailhandel og input til, hvordan man skaber en holistisk og bæredygtig (bæredygtig i bred forstand) strategi for udvikling af detailhandel (bymidter, bydelscentre, og eksterne handelsområder).

Målgruppe
Seminaret henvender sig til alle, der beskæftiger sig med planlægning og gennemførelse af detailhandelsprojekter; kommuner, udviklere, arkitekter osv.

PROGRAM
09:00

Kaffe og registrering

09:30

Velkommen

Ved Kamilla Sevel, chefredaktør, Estate Media
09:35

Detailhandel, by- og projektudvikling i Ørestad City

Ørestad City har været en central bydel i hele Ørestads udvikling, blandt andet med indvielsen af Fields i 2004. Hvordan kan den almindelige strøghandel blive styrket og bringe bydelen ud af Field’s skygge? Hør om udviklingen i Ørestad City og KLP Ejendommes kommende projekt på Kay Fiskers Plads, hvor byens og ejendommens brugere får fælles glæde af butikker og restauranter i ejendommens kantzone.
Søren Risager-Hansen, Direktør, KLP Ejendomme A/S
09:50

Den nye planlov

- ændringer i planloven. Hvilke er de vigtigste ny elementer. Gennemgang og muligheder.
Alexander Troeltzsch Larsen, Advokat, partner, Gorrissen Federspiel
10:20

Planloven og opførsel af butikker og butiksstørrelser

Gennemgang ved Alexander Troeltzsch Larsen
11:00

Kaffepause

11:20

Hvilke detailhandelsformater skal man kunne tilbyde?

Eksterne handelsområder, skal man lave gågader, eller skal bilerne have lov at komme helt ind i centrum? Hvornår skal man bygge et shopping center og kan man det?
Kathrine Heiberg, Partner, Reteam group
11:50

Hvilke krav har mennesker til detailhandelsdestinationer og hvad er detailhandel i henhold til planloven?

Definition af butikker kontra restauranter og service. Eksempler på hvordan fordelingen ser ud allerede i dag i forskellige typer af destinationer (store byer, små byer, boligområder, gågader mm.) Gennemgang ved Kathrine Heiberg
12:25

Case

Hvalsø bygger en gågade. 30.000 indbyggere i kommunen, 4.000 indb. i Hvalsø. Tidligere var Hovedgade detailhandelsdestination. Men den leverede ikke optil indbyggernes krav og ønsker og de fleste butikker blev konverteret til boliger. Men tiderne skifter og folk vil igen handle lokalt. Til September er den nye gågade klar med 2000 m2 butikker i fase 1 og yderligere 2000 m2 bygges i fase 2. Gennemgang ved Kathrine Heiberg
12:50

Spørgsmål og debat

13:00

Frokost

FOREDRAGSHOLDERE
  • Søren Risager-Hansen, Direktør, KLP Ejendomme A/S

    Søren Risager-Hansen, Direktør, KLP Ejendomme A/S

    OM Søren Risager-Hansen

    Søren Risager-Hansen har siden 2009 været administrerende direktør i KLP Ejendomme, der er datterselskab af norske KLP Eiendom AS, et af Norges større ejendomsselskaber, som igen er 100 procent ejet af KLP Forsikring, et af Norges største pensions- og livsforsikringsselskaber. KLP Ejendommes investeringer på ejendomsmarkedet i Norge, Sverige og Danmark er et led i den langsigtede kapitalforvaltning i selskabet og udgør et større milliardbeløb. KLP Ejendomme har været på det danske marked siden 2000, hvor virksomheden frem til i dag har 6 ejendomme fordel på kontorer og hoteller. Søren Risager-Hansen har tidligere været projektudvikler hos MT Højgaard og senior arkitekt hos PLH Arkitekter.

  • Alexander Troeltzsch Larsen, Advokat, partner, Gorrissen Federspiel

    Alexander Troeltzsch Larsen, Advokat, partner, Gorrissen Federspiel

    OM Alexander Troeltzsch Larsen

    Alexander Troeltzsch Larsen er advokat og partner i Gorrissen Federspiel, hvor han særligt beskæftiger sig med projektudvikling, herunder projektsalg, samt køb og salg af erhvervs- og investeringsejendomme. Alexander Troeltzsch Larsen har også erfaring med lejeretlige forhold bl.a. med forhandling og udarbejdelse af erhvervslejekontrakter samt tvisteløsning, herunder førelse af retssager.

  • Kathrine Heiberg, Partner, Reteam group

    Kathrine Heiberg, Partner, Reteam group

    OM Kathrine Heiberg

    Kathrine Heiberg er adm direktør for reteam group, medlem af International Council of Shoppingcenters forskningsråd siden 2008 og fra 2015 formand for Polish Shopping Center Council ´s forskningsråd. Siden november 2014 er Kathrine desuden formand for ICSCs særlige udvalg for udvikling af forslag til nye lejekontraktsparadigmer, så både udlejere og lejere kan forberede sig på, at lejekontrakterne nødvendigvis må tilpasses med hensyn til udviklingen af online- og mobilshopping og -betaling. Udgangspunktet for reteams arbejde er et fokus på, hvordan mennesker gerne vil anvende det offentlige rum og hvilke behov og ønsker de gerne vil have opfyldt på forskellige steder. Siden 2008 er flere byer/byområder kommet til; bl.a. Carlsberg Byen, Helsingborg, Johannesburg og Uppsala.

TILMELD Download / print program