OM KONFERENCEN

 

Svenske ejendomsaktører har de seneste år opbygget meget betydelige porteføljer i Danmark. Ved udgang af 2017 var der investeret knap 40 milliarder kr. i i alt cirka 2,5 millioner kvm. Det viser en ny analyse fra det dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet.

Afkastet er på samme niveau som i andre skandinaviske lande, men prisniveauet er langt under det svenske. Store svenske selskaber ser derfor intenst på mulighederne i Danmark. I første omgang var det primært København, men nu ser vi også, at de svenske ejendomsselskaber og projektudviklere kigger udenfor hovedstadens grænser.

På denne konference ser vi på, hvad der er vigtigt, når svenske aktører investerer i Danmark, og hvad de svenske investeringer har betydet for markedets udvikling. Hvordan de juridiske rammer og skattemæssige muligheder er i forhold til det svenske marked, og hvilke forhold de svenske investorer lægger mest vægt på i forbindelse med investeringer i Danmark.

Konferencen giver et godt overblik til svenske investorer, der enten allerede er i Danmark eller overvejer at investere i Danmark. Samtidig vil rådgivere i branchen, der samarbejder med svenske investorer få indsigt i de forhold, der præger det danske marked og er afgørende for investeringsinteressen set med svenske øjne.

PROGRAM
09:00

Kaffe og registrering

09:30

Velkommen

Kamilla Sevel, chefredaktør, Estate Media
09:35

Svenske ejendomsinvesteringer i Danmark

Alene i 2017 investerede svenske investorer 18 milliarder kr. i Danmark. Det er en øgning på 92 procent sammenlignet med 2016. Hvor er investeringerne gjort, og i hvilken type ejendomme? Hvad driver de svenske investorer, når det gælder afkast og marked?
Jenny Andersson, senioranalytiker & projektchef, Øresundsinstituttet
10:05

Ejendomsmarkedet i Danmark

Vil det fortsat være attraktivt at investere i det danske ejendomsmarked for udenlandske investorer? Hvilke forhold skal man særligt lægge mærke til i det danske ejendomsmarked, og hvilke faktorer er typisk afgørende for udenlandske investorer? Ejermæssig struktur i det danske ejendomsmarked i forhold til det svenske.
Jacob Kjær, Partner & Head of Denmark, Nordanö
10:30

Transaktionsmarkedet i Danmark – muligheder og overraskelser

De seneste år har været præget af en lang række transaktioner i milliardklassen med svenske investorer og danske ejendomme involveret. Hvad kendetegner transaktioner i Danmark, hvilke forhold er divergerende fra Sverige, og hvilke forhold skal svenske investorer især bemærke i såvel projektudviklingsmarkedet som transaktionsmarkedet?
Alexander Troeltzsch Larsen, advokat & partner, Gorrissen Federspiel
10:55

Spørgsmål og debat

11:05

Kaffepause

11:35

Case: Derfor er det interessant at investere på tværs af grænser

Flere svenske ejendomsselskaber har truffet strategiske beslutninger om at investere i Danmark. Men hvad er de vigtigste overvejelser og køber man hvad som helst for at opbygge en portefølje eller er der langt mellem de gode investeringsmuligheder?
Allan Strand Olesen, Senior Director, Genesta Property Nordic
12:00

Bæredygtighed og diversificering

Castellum er en af de svenske investorer, der med fusionen mellem Norrporten og Castellum blev diversificerede på det danske marked med både highend ejendomme og mere industrielle ejendomme i periferien. Bæredygtighed drift og optimering er nogle af de omdrejningspunkter, som skal få værdierne til at vokse i de kommende år. Hvad er Castellums syn på det danske marked, og hvad er planerne for de kommende år?
Bettina Lange, regionschef, Castellum Danmark A/S
12:25

Udvikling af ejendomme i Danmark

Svenske projektudviklere har længe stået for en betydelig del af markedet i Danmark og flere er på vej. Hvad kendetegner de svenske selskabers måde at gøre forretning på i Danmark? Hvilke projekter er på vej, og hvilke forskelle er der på dansk og svensk udviklingskultur?
René Brandt, adm. direktør, Ikano Bolig A/S
12:50

Spørgsmål og debat

13:00

Frokostpause

FOREDRAGSHOLDERE
  • Kamilla Sevel, chefredaktør, Estate Media

    Kamilla Sevel, chefredaktør, Estate Media

    OM Kamilla Sevel

    Kamilla Sevel er chefredaktør i Estate Media og ansvarlig for udgivelsen af Estate Magasin og udviklingen af godt 30 årlige konferencer. Hun er en af de mest erfarne moderatorer på det danske marked, når det gælder byggeri og ejendomme, og har faciliteret godt 300 konferencer og holdt en række indlæg om udviklingen i ejendomsmarkedet. Kamilla Sevel er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991. Hun har i mere end 25 år fulgt ejendomsmarkedet i Danmark, og skrevet analyser, rapporter, bøger og artikler om markedsudviklingen i flere forskellige medier.

  • Jenny Andersson, senioranalytiker & projektchef, Øresundsinstituttet

    Jenny Andersson, senioranalytiker & projektchef, Øresundsinstituttet

    OM Jenny Andersson

    Jenny Andersson er en erfaren analytiker, når det kommer til Øresundsregionen. I dag er hun senioranalytiker i Øresundsinstituttet, hvor hun har analyseret økonomi og erhvervsforhold siden 2006. Jenny Andersson er ansvarlig for rapporten Svenske ejendomsinvesteringer i Danmark, som beskriver omfang og mål for de mange svenske investorer, der er rykket ind i markedet de seneste år. Jenny Andersson har en kandidat i statskundskab.

  • Jacob Kjær, Partner & Head of Denmark, Nordanö

    Jacob Kjær, Partner & Head of Denmark, Nordanö

    OM Jacob Kjær

    Nordanö blev grundlagt som Leimdörfer i 1992 og er en af de ledende rådgivere inden for ejendomstransaktioner i Norden. Ved at kombinere finansiel ekspertise med dybtgående kendskab til ejendomsmarkedet har Nordanö rådgivet om en betydelig del af de største og mest komplekse ejendomshandler i Norden. Nordanö er 100 procent ejet af aktive partnere. Jacob Kjær er partner og ansvarlig for Nordanö i Danmark og har +10 års erfaring inden for corporate finance fra Danske Bank, Corporate Finance, og Nordanö siden etableringen i 2014. Jacob Kjær har en kandidat i økonomi.

  • Alexander Troeltzsch Larsen, advokat & partner, Gorrissen Federspiel

    Alexander Troeltzsch Larsen, advokat & partner, Gorrissen Federspiel

    OM Alexander Troeltzsch Larsen

    Alexander Troeltzsch Larsen er advokat og partner i Gorrissen Federspiel, hvor han særligt beskæftiger sig med projektudvikling, herunder projektsalg, samt køb og salg af erhvervs- og investeringsejendomme. Alexander Troeltzsch Larsen har også erfaring med lejeretlige forhold blandt andet med forhandling og udarbejdelse af erhvervslejekontrakter samt tvisteløsning, herunder førelse af retssager. Gorrissen Federspiel har blandt andet været advokat for Heimstaden i forbindelse med indtoget på det danske marked.

  • Allan Strand Olesen, Senior Director, Genesta Property Nordic

    Allan Strand Olesen, Senior Director, Genesta Property Nordic

    OM Allan Strand Olesen

    Allan Strand Olesen kom til Genesta Property Nordic i 2012 fra en position som CEO for Proark Group. Han har mange års indsigt i ejendomsmarkedet og har blandt andet været CEO for Glitnir Bank i Luxembourg. Genesta fik for alvor fodfæste på det danske marked i 2018 med købet af DSBs tidligere ejendom på Kalvebod Brygge, der nu skal renoveres til kontorer. Genesta er en tværnordisk fond med godt 30 medarbejdere.

  • Bettina Lange, regionschef, Castellum Danmark A/S

    Bettina Lange, regionschef, Castellum Danmark A/S

    OM Bettina Lange

    Bettina Lange har en lang ejendomskarriere bag sig og bruger nu den ekspertise som regionschef i Castellum Danmark, der har en række high-end ejendomme på blandt andet Kalvebod Brygge og i Ørestad suppleret af en række ejendomme på Vestegnen. Bettina Lange er oprindelig uddannet jurist og kom i 2017 til Castellum fra en stilling som Vice President og leder af Deas Erhverv. Hun har tidligere været 8 år i C.W. Obel Ejendomme og har erfaring fra andre svenskejede selskaber både som projektchef i NCC Property Development og som udlejningschef i Skanska.

  • René Brandt, adm. direktør, Ikano Bolig A/S

    René Brandt, adm. direktør, Ikano Bolig A/S

    OM René Brandt

    René Brandt kom i 2017 til Ikano Bolig med det mål at starte den Ikea-ejede boligudviklers virksomhed op i Danmark. Ikano har netop offentliggjort sine første projekter, og René Brandt skal nu finde de næste grunde til projektudvikling af virksomhedens boligprodukter. René Brandt kom til Ikano fra en stilling som Director i Bonava Danmark. Han har tidligere været projektudvikler og projektchef i NCC Property Development, NCC Construction og NCC Housing foruden en 5-årig afstikker til det daværende Keops. René Brandt er uddannet ingeniør fra DTU.

Download / print program