OM KONFERENCEN

 

Velkommen til Copenhagen Urban Arena
Copenhagen Urban Arena er et nyt samlingspunkt for bygge- og ejendomsbranchen.

Copenhagen Urban Arena tilbyder flere konferencespor, et udstillingsområde med stande og events, samt netværksmulighed med nogle af branchens mest spændende aktører. Det hele foregår på en lokation midt i et af Københavns dynamiske udviklingsområder.

Nye projekter, investeringer og muligheder i ejendomsbranchen vil blive præsenteret på Copenhagen Urban Arena hånd i hånd med ideer til byudvikling; der vil blive sat fokus på de vigtigste og mest aktuelle temaer med interesse for byplanlæggere, ejendomsudviklere, investorer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og rådgivere.

Indhold
Copenhagen Urban Arena tilbyder et konferencekoncept med tre forskellige spor og 10 spændende debatter med udgangspunkt i investeringer og byudvikling. Der er hele dagen mulighed for at cirkulere mellem konferencesporene og i udstillingsområdet.

Copenhagen Urban Arena sætter en ny standard for at vise det bedste, som ejendomsbranchen kan byde på i en faglig kontekst på højt niveau.

Konferencedelen er opbygget af tre spor:



  • Første spor er et Investerings- og lokaliseringsforum, der sætter fokus på det professionelle ejendomsmarked i et byudviklingsmæssigt perspektiv. Her vil eksperter give deres syn på de aktuelle markedsmuligheder og fremtidige potentialer, nødvendige strategier, finansieringsmuligheder og investeringsretninger.


  • I 2. spor bliver der tale om et Byudviklings- og urbaniseringsforum, som sætter fokus på de overordnede tendenser, der kommer til at præge fremtidens byudvikling. I dette forum giver en række eksperter deres bud på, hvordan nutidens byer løser fremtidens udfordringer, og hvordan det samtidig skaber værdi for både indbyggere, udviklere, erhvervsliv, miljø, energiforbrug og byliv som sådan.


  • I 3. spor bliver der mulighed for at høre det sidste nye fra branchen i et Speakers Corner, der i kombination med udstillerevents vil give et bud på de sidste nye trends og tendenser fra ejendomsbranchen.


Målet med Copenhagen Urban Arena
Målet med Copenhagen Urban Arena er at skabe en fælles platform i bygge- og ejendomsbranchen, hvor de bedste tiltag og ideer i Danmark kan vises frem i et eksklusivt format, debatteres i rundbordsdiskussioner og deles i netværk.

På Copenhagen Urban Arena deltager lokale og nationale aktører og rådgivere. Arrangementet samler de forskellige initiativer fra kommuner i regionen, foreninger og private aktører i et markant forum af høj kvalitet, der kan tiltrække hele branchen såvel som offentlige myndigheder, investorer, byudviklere, producenter, rådgivere og andre beslutningstagere.

Copenhagen Urban Arena skal være med til at fastholde den positive udvikling
For at fastholde den positive udvikling i Greater Copenhagenregionen er et forum for investering og udvikling i ejendomsmarkedet en vigtig driver. Netop ved at have et markant forum i København, hvor regionens vigtigste offentlige og private aktører kan mødes og promovere sig selv og regionen, skabes der en attraktiv mødeplads og dermed mulighed for at udveksle de gode ideer og skabe yderligere interesse for regionen og områdets muligheder.


Dermed bliver der konceptmæssigt tale om en lokal dansk begivenhed i lighed med de større platforme for netværk, som man kender fra ejendomsmesser i Frankrig, Tyskland og Sverige.


Messe og rundbordsdiskussioner om topaktuelle emner
Copenhagen Urban Arena afholdes 2. juni 2016 i et inspirerende udstillingsmiljø i Marketenderiet i Valby. Der er tale om en ny form for begivenhed, der forener aktører på tværs af geografi, branche og segmenter.


Copenhagen Urban Arena giver mulighed for at netværke i udstrakt grad på grund af formatet, der skaber en fælles indledning og derefter skaber plads til at cirkulere mellem uformelle rundbordsdiskussioner om topaktuelle emner som byudvikling, projektmuligheder, bæredygtighed og nye veje og interesser i markedet.


Copenhagen Urban Arena byder på morgenmad og frokost og afsluttes med vin og snacks. Desuden tilbydes der i sammenhæng med festivalområdet inden- og udendørs aktiviteter og andre tilbud med relation til branchen og byudviklingen.


Ønsker du at være udstiller?
Det er muligt at blive udstiller på Copenhagen Urban Arena og dermed få eksponering før og under arrangementet.


Ønsker du at være udstiller tilbyder Estate Media en pakke, hvor der udover udstillingsplads er inkluderet 2 deltagere til konference, frokost og efterfølgende vin og snacks. Pakken koster kr. 15.000 ekskl. moms. Hvis du vil høre mere om dette, er du velkommen til at kontakte Mira Trolle Scheel på tlf. 27 28 14 15 eller på [email protected].


Pris for deltagelse
Standarddeltager kr. 1990,- pr. person ekskl. moms.
Medlem af Estate More Club kr. 0,- Læs mere  her
Tilmeldingen er bindende.


Kursusbevis
Vi udsteder kursusbevis til dokumentation af deltagelse for eksempel til Dansk Ejendomsmæglerforening eller Advokaternes Efteruddannelse.  


Salgs-og leveringsbetingelser
Se salgs-og leveringsbetingelser for Estate konferencer og seminarer  her

PROGRAM
10:00

Konferencespor 1: Investerings- og lokaliseringsforum

Investerings- og lokaliseringsforum sætter fokus på det professionelle ejendomsmarked i et byudviklingsmæssigt perspektiv. En række eksperter vil give deres syn på de aktuelle markedsmuligheder og fremtidige potentialer, nødvendige strategier, finansieringsmuligheder og investeringsretninger.
10:00

Konferencespor 2: Byudviklings- og urbaniseringsforum

Byudviklings- og urbaniseringsforum sætter fokus på de overordnede tendenser, der kommer til at præge fremtidens byudvikling. I dette forum giver en række eksperter deres bud på, hvordan nutidens byer løser fremtidens udfordringer, og hvordan det samtidig skaber værdi for både indbyggere, udviklere, erhvervsliv, miljøet, energiforbruget og bylivet som sådan.
16:00

Vin, snacks og netværk på terrassen

10:05

Fremtidens investeringer i København

Investorernes opkøb viser, hvor de forventer udviklingen kommer i København i de kommende år. Stemmer deres bud med den kommunale planlægning og arkitekternes og rådgivernes forventninger? Debat om Københavns udvikling.
Kasper Danielsen, CEO Architect cand.arch. maa, Danielsenarchitecture Lars Weiss, Næstformand Borgerrepræsentationen, medlem af økonomiudv., Københavns Kommune
10:05

Smart City – indhold og muligheder i fremtidens storbyer

Fremtidens store byer bliver baseret på smart løsninger, der forener mennesker, byliv og en bæredygtig tilgang til væksten i byerne. Hvilke nye løsninger og muligheder bliver en del af fremtidens storby? Hvordan bruger man dem bedst muligt, og hvordan bidrager de til byudviklingen?
Liselott Stenfeldt, Arkitekt MAA & Teamleader Interactive Spaces Lab, Alexandra Instituttet A/S Lars Ostenfeld Riemann, M.Sc. Group Director, Buildings, Ramboll Trine Plambech, Senior Green Urban Designer & teamleder, Strategy & Insights, Alexandra Instituttet A/S Marius Sylvestersen, Manager, Copenhagen Solutions Lab
11:00

Finansieringsløsninger og byudvikling

Byudvikling er med til at skabe værdi ikke bare i byen, men også for de ejendomme, der er en del af byen. Hvordan kan man udvikle byrum, pladser og muligheder, så det skaber værdi for de omkringliggende ejendomme? Hvilke løsninger er særligt nordiske, og hvad kan vi lære af de mest nyskabende og nytænkende måder at udvikle byer på i øjeblikket?
Anders Vestergaard Buch, Advokat partner Ph.D., Molt Wengel Advokatpartnerselskab Jakob Wind Hansen, Underdirektør, Nykredit Ole Møller, ph.d., direktør, NærHeden
11:00

Opkøb i København

Svenske, engelske og andre internationale investorer har købt massivt op i København. Hvilke ejendomme er interessante for de internationale investorer, hvad går de efter og kan der skabes merværdi på tværs af Øresund? Hvilke prioriteter er højest i de kommende år, og hvad kommer det til at betyde for investeringerne og investorernes opkøb?
Torben Schøn, Partner, Bech Bruun Morten G Fossum, Balder Projektudvikling København, Balder Projektudvikling København
12:00

Byudvikling og vækst i kommunerne

Hvilke faktorer er de vigtigste i byplanlægningen mod 2020? Hvilke muligheder er der i de eksisterende planlægningsmæssige værktøjer, hvor vokser byen hen og hvordan bliver den optimale udvikling i de næste 5 år? Hvilke forhold bliver der lagt vægt på i de kommende års projekter, når der skal udarbejdes lokalplaner og gives byggetilladelser?
Jes Rovsing, Salgsdirektør, Freja Ejendomme A/S Hugo Pedersen, Kommunaldirektør, Hørsholm Kommune Bente Lykke Sørensen, arealudviklingschef, afd. arealudvikling og almene boliger, Aarhus kommune
12:00

Investering i en bydel

Det er udfordrende, når nye bydele skal udvikles og kontorer, boliger og retail skal integreres optimalt. Hvordan gør man det bedst muligt, hvordan sikrer man, at budget og fremtidigt afkast holder som forventet, og hvilke muligheder er der for samtidig at tilføre den eksisterende by så stor værdi som muligt? Hvordan kobler man nyt og gammelt og øger bæredygtigheden mest muligt?
Tony Christrup, direktør - strategisk byudvikling, Public Affairs/Market rel, Arkitektgruppen Hans-Bo Hyldig, Adm. direktør, FB Gruppen A/S Kenneth Horst Hansen, planchef, Københavns kommune
14:15

Projekter for milliarder – hvor sættes første spadestik?

Store byudviklingsprojekter er på vej flere steder i Danmark. Hvad kan vi lære af byudviklingsprojekterne, hvad bliver de næste trin i udviklingen, og kan der skaffes investorer og indbyggere til de nye kvarterer?
Jonas Sangberg, Partner Arkitekt MAA MDL, POLYFORM arkitekter ApS Mette Mogensen, Byggerådgiver, COWI
14:15

Værdioptimering af ejendomme

Hvordan udvikler man bedst ejendomme, så de både lever op til økonomisk og energimæssig bæredygtighed, og hvordan skaber man samtidig god arkitektur og levende bydele. Hvad betyder den enkelte ejendoms udtryk i forhold til helheden, og hvordan værdisikrer man investeringen?
Anette Krarup, udviklingsdirektør, NPV A/S Thomas Wenzell Olesen, Direktør, Lintrup & Norgart Signe Kongebro , Head of Sustainability, Partner, Henning Larsen Architects A/S
15:15

Infrastruktur og byudvikling – planlægning i København

Udviklingen går i retning af færre biler i byerne samtidig med, at normeringen af cykelparkeringer er i kraftig vækst. Hvilke muligheder er der for at værdioptimere, så infrastruktur og byudvikling kommer til at gå hånd i hånd med en bæredygtig udvikling af vores byer, så værdioptimering og efterspørgsel på ejendommene samtidig sikres?
Peter Lassen, COO partner, Colliers International Danmark Camilla Richter-Friis van Deurs, Partner, Head of Design Team, Architect MAA, PhD, Gehl Architects Sofie Kønigsfeldt, Kommunikationsrådgiver, Operate A/S
15:15

Greater Copenhagen – udvikling og satsning

København skal i de kommende år vokse på baggrund af en satsning på Greater Copenhagen, der inkluderer Sjælland og Sydsverige. Hvordan kan samarbejdet udvikle sig bedst og hvordan optimerer man de muligheder, der er i regionen?
Tony Christrup, direktør - strategisk byudvikling, Public Affairs/Market rel, Arkitektgruppen Rune Rasmussen, Director of Development,, Copenhagen Capacity
FOREDRAGSHOLDERE
  • Kasper Danielsen, CEO Architect cand.arch. maa, Danielsenarchitecture

    Kasper Danielsen, CEO Architect cand.arch. maa, Danielsenarchitecture

    OM Kasper Danielsen

    Kasper Danielsen grundlagde i 1987 Danielsen Architecture A/S, hvor han fungerer som adm. direktør og ledende arkitekt med det overordnede designansvar for den arkitektoniske kvalitet af projekterne. Kasper Danielsen har igennem de sidste 25 år udført arkitektur- og designopgaver for private og offentlige bygherrer i både ind- og udland. Blandt projekter kan nævnes Forbindelsesfingeren i Kastrup Lufthavn, kontorbyggeriet i Halfdansgade, Metropolis, Gyldengården i Kristiansand og Kajkanten på Islands Brygge.

  • Lars Weiss, Næstformand Borgerrepræsentationen, medlem af økonomiudv., Københavns Kommune

    Lars Weiss, Næstformand Borgerrepræsentationen, medlem af økonomiudv., Københavns Kommune

    OM Lars Weiss

  • Liselott Stenfeldt, Arkitekt MAA & Teamleader Interactive Spaces Lab, Alexandra Instituttet A/S

    Liselott Stenfeldt, Arkitekt MAA & Teamleader Interactive Spaces Lab, Alexandra Instituttet A/S

    OM Liselott Stenfeldt

    Liselott Stenfeldt er som Teamleader for Interactive Spaces Lab ved Alexandra Instituttet ansvarlig for de projekter der tager udgangspunkt i brug af digitale virkemidler og løsninger i det fysiske urbane rum.
    Hun er uddannet Arkitekt med en overbygning i Interaktionsdesign og hendes fokus ligger i at skabe levende byer hvor teknologi kan fungere som en dynamo for nye aktiviteter og relationer, der kan bidrage til ændret adfærd og nye sociale mønstre. Liselott vil som en del af sporet "Smart City – indhold og muligheder i fremtidens storbyer" bidrage med et perspektiv til hvordan smarte byrumstiltag kan være med til at skabe yderligere liv, glæde og vækst.

  • Lars Ostenfeld Riemann, M.Sc. Group Director, Buildings, Ramboll

    Lars Ostenfeld Riemann, M.Sc. Group Director, Buildings, Ramboll

    OM Lars Ostenfeld Riemann

    Lars Ostenfeld Riemann står i spidsen for Byggeri-markedet i Rambøll med mere end 3.500 byggerirådgivere globalt. I denne rolle skal Lars sikre en fælles strategisk tilgang, videndeling og fælles udvikling af kompetencer i virksomheden. Lars Ostenfeld Riemann har mere end 15 års designerfaring og har international ledererfaring fra projekter i over 20 lande.

  • Trine Plambech, Senior Green Urban Designer & teamleder, Strategy & Insights, Alexandra Instituttet A/S

    Trine Plambech, Senior Green Urban Designer & teamleder, Strategy & Insights, Alexandra Instituttet A/S

    OM Trine Plambech

    Som Senior Green Urban Designer og teamleder i Alexandra Instituttets Strategy & Insights Lab har Trine Plambech ansvar for at drive og udvikle innovationsprojekter med særligt fokus på bæredygtig byudvikling. Hun arbejder med løsninger til fremtidens smarte og grønne byer og er bl.a. optaget af at undersøge, hvordan teknologi kan bruges til at understøtte bæredygtig adfærd og medvirke til at skabe fremtidens liveable cities. Hun har mangeårig erfaring med brugerinddragelse og ledelse af tværfaglige innovationsprocesser. Trine er uddannet landskabsarkitekt og interaktionsdesigner.

  • Marius Sylvestersen, Manager, Copenhagen Solutions Lab

    Marius Sylvestersen, Manager, Copenhagen Solutions Lab

    OM Marius Sylvestersen

    Marius Sylvestersen har siden 2015 været program manager I Københavns Kommune og tidligere været associate partner i Publia.co og Head of Secretariat i Copenhagen Capacity.

  • Anders Vestergaard Buch, Advokat partner Ph.D., Molt Wengel Advokatpartnerselskab

    Anders Vestergaard Buch, Advokat partner Ph.D., Molt Wengel Advokatpartnerselskab

    OM Anders Vestergaard Buch

    Anders Vestergaard Buch har i mere end 10 år arbejdet med entrepriser, projektudvikling og OPP, og er i dag en af de førende specialister på disse retsområder. Anders Buch Vestergaard har både været involveret i at bringe kriseramte byggerier tilbage på sporet og i at tilrettelægge organisationer og kontrakter, der effektivt imødegår, at byggerier overhovedet kommer i krise. Gennem de seneste par år har Anders ydet omfattende rådgivning om projekt- og risikostyring, herunder bl.a. udviklet modeller for simpel og effektiv rapportering af byggeprojektets fremdrift, økonomi og væsentlige risici. Anders Vestergaard Buch har som erklæret mål at gøre projekt- og risikostyringsværktøjer fra blandt andet store anlægsprojekter praktisk anvendelige i danske byggerier.

  • Jakob Wind Hansen, Underdirektør, Nykredit

    Jakob Wind Hansen, Underdirektør, Nykredit

    OM Jakob Wind Hansen

    Jakob Wind Hansen har ansvaret for storkunder i øst i Nykredit. Han er oprindelig uddannet landbrugsøkonom, men skiftede hurtigt til bankvejen og har siden suppleret med en HD i finansiering. Jakob Wind Hansen har på sin vej til Nykredit været i FIH, Realkredit Danmark og senest som CEO i det daværende Dansk Pantebrevsbørs, inden han i 2009 kom til Nykredit, hvor han i dag er Senior Vice President.

  • Ole Møller, ph.d., direktør, NærHeden

    Ole Møller, ph.d., direktør, NærHeden

    OM Ole Møller

    Ole Møller er direktør for byudviklingsselskabet NærHeden P/S, der er et partnerskab mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg. NærHeden vil de kommende cirka 20 år udvikle "fremtidens forstad" ved Hedehusene med 3.000 boliger, skole, institutioner, detailhandel og kontorerhverv. Ole Møller er uddannet civilingeniør og Ph.D. i samfundsøkonomiske vurderingsmetoder. Han har tidligere været blandt andet projektleder for COWI, chef for Transportrådet, teknisk direktør i Roskilde Kommune og kommunaldirektør i Faxe Kommune.

  • Torben Schøn, Partner, Bech Bruun

    Torben Schøn, Partner, Bech Bruun

    OM Torben Schøn

    Torben Schøn er en af Danmarks førende ejendomsadvokater. Han har omfattende og mangeårig ekspertise inden for alle former for M&A Real Estate-problemstillinger og har arbejdet på nogle af Danmarks største ejendomstransaktioner de sidste 25 år. Torben rådgiver bl.a. om køb og salg af erhvervsejendomme, ejendomsudvikling og -projekter, kommanditselskaber og projekter og tvister om fast ejendom. Torben Schøn har derudover et indgående kendskab til finansiering af fast ejendom og relaterede produkter, og repræsenterer en stor del af de ind- og udenlandske finansielle virksomheder inden for ejendomsfinansiering. Derudover repræsenterer Torben pensionskasser, institutionelle investorer samt realkreditinstitutter.

  • Morten G Fossum, Balder Projektudvikling København, Balder Projektudvikling København

    Morten G Fossum, Balder Projektudvikling København, Balder Projektudvikling København

    OM Morten G Fossum

  • Jes Rovsing, Salgsdirektør, Freja Ejendomme A/S

    Jes Rovsing, Salgsdirektør, Freja Ejendomme A/S

    OM Jes Rovsing

    Jes Rovsing har mere end 20 års bred erfaring inden for salg og udvikling af ejendomme. Han har været i Freja siden 2010 og været med til at udvide det statslige salgsselskab Frejas virkeområde - senest med ansvaret for salg af en række hospitaler over hele landet. Jes Rovsing var fra 2005-2009 med til at opbygge og afvikle Centerplan-koncernen og har tidligere været mægler hos Nybolig og direktionssekretær, business developer m.m. i Mærsk-koncernen. Jes Rovsing er uddannet cand.merc., reserveofficer og statsaut. ejendomsmægler.

  • Hugo Pedersen, Kommunaldirektør, Hørsholm Kommune

    Hugo Pedersen, Kommunaldirektør, Hørsholm Kommune

    OM Hugo Pedersen

    Hugo Pedersen tiltrådte i 2014 posten som kommunaldirektør for Hørsholm kommune. Hugo Pedersen kommer fra en stilling som chefkonsulent i KL's konsulentafdeling og har tidligere været kommunaldirektør i både Høje-Taastrup og Gribskov kommuner. Han har erfaring i generel ledelse i den offentlige sektor, rådgivning til kommunalbestyrelsen, borgmesteren og politiske organer på lokalsamfundsniveau.

  • Bente Lykke Sørensen, arealudviklingschef, afd. arealudvikling og almene boliger, Aarhus kommune

    Bente Lykke Sørensen, arealudviklingschef, afd. arealudvikling og almene boliger, Aarhus kommune

    OM Bente Lykke Sørensen

    Bente Lykke Sørensen er arealudviklingschef i afdelingen for arealudvikling og almene boliger i Aarhus kommune. Afdelingen er omdrejningspunktet for de opgaver og projekter i Aarhus kommune, der sætter rammen for byudviklingen på de kommunale arealer i byen med hovedfokus på at skabe byudvikling af høj kvalitet ved at udvikle og sælge arealer, at sikre jordforsyning til at virkeliggøre Aarhus Kommunes udviklingsplaner og at sikre opførelse af almene boliger. Bente Lykke Sørensen kom fra et job som advokat, da hun i 2005 fik betroet opgaven med at stå i spidsen for Aarhus’ helt nye store satsning, De Bynære Havnearealer. I takt med, at Aarhus har fået flere arealer i spil til udvikling af nye bydele, har Bente Lykke Sørensen også udvidet sit ansvarsområde og er i dag en helt central profil i udviklingen af Aarhus.

  • Tony Christrup, direktør - strategisk byudvikling, Public Affairs/Market rel, Arkitektgruppen

    Tony Christrup, direktør - strategisk byudvikling, Public Affairs/Market rel, Arkitektgruppen

    OM Tony Christrup

    Tony Christrup er direktør for strategisk byudvikling i Arkitektgruppen, der er en af Danmarks største projektudviklere. Tony Christrup har tidligere erfaring med projektudvikling fra både det daværende Ørestadsselskabet og Sjælsø. Blandt Arkitektgruppens seneste projekter er adskillige boligprojekter på Amager Strand og i Ørestad Syd. Tony Christrup er desuden landsformand for Byggesocietetet og medlem af Ekspropriationskommissionen og deltager ofte i debatten om udviklingen af bygge- og ejendomsrelaterede temaer i København og resten af landet.

  • Hans-Bo Hyldig, Adm. direktør, FB Gruppen A/S

    Hans-Bo Hyldig, Adm. direktør, FB Gruppen A/S

    OM Hans-Bo Hyldig

    Hans-Bo Hyldig er adm. direktør og medejer af FB Gruppen, der siden grundlæggelsen i 2003 har haft fokus på at udvikle, bygge og sælge boliger i den billigere ende. FB Gruppen er blandt andet byggeudvikler på Grønttorvet, der forvandles over de næste 4-5 år til bydelen Ny Valby med omkring 2.000 lejligheder og byhuse samt en stor park. Bag projektet til mindst 5 milliarder kr. står også pensionsselskabet PKA. Hans-Bo Hyldig er næstformand i Byggesocietetet og er cand.merc.aud. fra CBS.

  • Kenneth Horst Hansen, planchef, Københavns kommune

    Kenneth Horst Hansen, planchef, Københavns kommune

    OM Kenneth Horst Hansen

    Kenneth Horst Hansen er planchef i Københavns kommune. Han er dermed ansvarlig for det center, hvor rammerne bliver fastlagt for en balanceret fysisk udvikling af København og byens aktiver. Desuden er centeret ansvarlig for kommuneplan, kommuneplantillæg, de nye byområder herunder Ørestad, Sydhavnen, Carlsberg og Nordhavn, boligpolitik og plandelen af erhvervspolitikken herunder for detailhandlen i København. Kenneth Horst Hansen har blandt andet været konsulent i Rambøll og er uddannet kandidat i geografi inden han kom til Københavns Kommune.

  • Jonas Sangberg, Partner Arkitekt MAA MDL, POLYFORM arkitekter ApS

    Jonas Sangberg, Partner Arkitekt MAA MDL, POLYFORM arkitekter ApS

    OM Jonas Sangberg

    Jonas Sangberg er partner i arkitektfirmaet POLYFORM arkitekter, som han etablerede i 2006. Jonas arbejder med alt fra store byplaner, til byrum og byggeri i byen. POLYFORM er en del af teamet bag udviklingen af byplanen for det ny Nordhavn. Plangrundlaget for den indre del af Nordhavn er vedtaget, og POLYFORM arkitekter er derfor med til at definere det nye Nordhavn. Samtidig har projektet en ambition om at gøre Nordhavnen førende inden for bæredygtig byudvikling og livsstil. Derfor er der blandt andet tænkt vedvarende energiformer og lavt energiforbrug ind i projektet. POLYFORM har modtaget flere anerkendelser, priser og legater som belønning for unikke resultater indenfor arkitektonisk innovation, bæredygtighed og social ansvarlighed.

  • Mette Mogensen, Byggerådgiver, COWI

    Mette Mogensen, Byggerådgiver, COWI

    OM Mette Mogensen

    Mette Mogensen er udviklingschef og personaleansvarlig i COWIs Byggeri, Management med mange års erfaring med byudvikling i de tidlige faser, herunder udviklingsmodeller for offentlig byudvikling, udbudsmodeller og procesplanlægning. Mette arbejder med særligt fokus på skabe realiserbare byudviklingsprojekter, med både høj bylivsmæssig- og arkitektonisk kvalitet. COWIs Byggeri, Management er en landsdækkende afdeling med ca. 90 medarbejdere."

  • Anette Krarup, udviklingsdirektør, NPV A/S

    Anette Krarup, udviklingsdirektør, NPV A/S

    OM Anette Krarup

    Anette Krarup er udviklingsdirektør i NPV med ansvar for en lang række af koncernens projekter på boligområdet. Hun har massiv erfaring som projektudvikler og kommer senest fra en stilling som udviklingsdirektør i ELF Development. Hun har tidligere været partner i Nordkranen, i Areea Ejendomsudvikling og i Engsø Projektudvikling. Desuden er hun adm. direktør i Krarup Thomas International, der udvikler profilanalyser. Anette Krarup

  • Thomas Wenzell Olesen, Direktør, Lintrup & Norgart

    Thomas Wenzell Olesen, Direktør, Lintrup & Norgart

    OM Thomas Wenzell Olesen

    Thomas Wenzell Olesen er efter godt fire år som markedsdirektør og dansk landechef i det svenske ejendomsselskab Castellum fra april 2017 blevet direktør i mæglerfirmaet Lintrup & Norgart. Tidligere har han haft ansvaret for nordiske ejendomskøb i Valad (tidligere Teesland iOG) og for salget hos Colliers af danske ejendomme til udenlandske investorer. Karrieren i ejendomsbranchen begyndte i 2002 i Lidl som projektudvikler med senere job i blandt andet Slots- og Ejendomsstyrelsen samt Danske Bank. Thomas Wenzell Olesen er uddannet cand.polit. og afsluttede i sommer en 2-årig leder- og ejendomsuddannelse på Harvard University i USA.

  • Signe Kongebro , Head of Sustainability, Partner, Henning Larsen Architects A/S

    Signe Kongebro , Head of Sustainability, Partner, Henning Larsen Architects A/S

    OM Signe Kongebro

    Signe er partner og leder af Henning Larsen Architects ’ afdeling for bæredygtighed. Afdelingens formål er at udvikle visioner og løsninger inden for bæredygtigt byggeri. Derudover er afdelingen involveret i flere innovative udviklingsprojekter i relation til området. Signe har bl.a. været medudvikler af flere beregningsværktøjer til integrering af bæredygtighed i byggeriet samt redaktør på bogen ‘Design med viden ’, der udkom i 2012 og samler op på analyser og resultater fra tre års samarbejde mellem Henning Larsen Architects og tre ph.d.-studerende fra Danmarks Tekniske Universitet.
    Signe er initiativtager til en række offentlige foredrag og paneldebatter om bæredygtighed, og er gennem sin rolle som bestyrelsesmedlem i Miljøministeriets program til udvikling af miljøteknologi (MUDP) med til at fremtidssikre støtten til grøn teknologi. Signe blev i 2014 medlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg i Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur, og har desuden erfaring som underviser og forelæser på en række undervisningsinstitutioner - senest som ny Gæsteprofessor ved Arkitektskolen på Sheffield Universitet i England.

  • Peter Lassen, COO partner, Colliers International Danmark

    Peter Lassen, COO partner, Colliers International Danmark

    OM Peter Lassen

    Siden 2010 har Peter Lassen været COO og partner hos Colliers International Danmark. Peter startede hos Colliers i Aarhus i 1993, og startede egen virksomhed, Lassen & Møller i 1998. Peter Lassen har arbejdet i ejendomsbranchen i mange år og har stor viden inden for området, hvor han har været involveret i en bred vifte af opgaver (transaktioner, udlejninger og vurderinger) i hele Danmark.

  • Camilla Richter-Friis van Deurs, Partner, Head of Design Team, Architect MAA, PhD, Gehl Architects

    Camilla Richter-Friis van Deurs, Partner, Head of Design Team, Architect MAA, PhD, Gehl Architects

    OM Camilla Richter-Friis van Deurs

    Camilla blev i 2013 partner i Gehl Architects, hvor hun startede som associate i 2008. Camilla har en Ph. D i Urban design fra Kunstakademiets Arkitektskole. Camilla arbejder med udvikling af Public Space og Street-design og har arbejdet med både offentlige og private kunder i Europa, USA, Australien, Mellemøsten og Kina på både strategisk og operationelt niveau. Hun er også en lektor ved Københavns Universitet, samt bestyrelsesmedlem for danske arkitekter Association.

  • Sofie Kønigsfeldt, Kommunikationsrådgiver, Operate A/S

    Sofie Kønigsfeldt, Kommunikationsrådgiver, Operate A/S

    OM Sofie Kønigsfeldt

    Sofie Kønigsfeldt er kommunikationsrådgiver i Operate, hvor hun gennem en årrække har arbejdet med strategi, borgerinddragelse og kampagner inden for byudvikling og infrastruktur. Kunderne tæller bl.a. Vinge By, Odense Kommune, Metroselskabet og Københavns Lufthavne. Erfaringerne fra en række vidt forskellige projekter har givet Sofie Kønigsfeldt solid indsigt i, hvad der skal til for at mindske utilfredsheden og øge ejerskabet, når der bygges nyt.

  • Tony Christrup, direktør - strategisk byudvikling, Public Affairs/Market rel, Arkitektgruppen

    Tony Christrup, direktør - strategisk byudvikling, Public Affairs/Market rel, Arkitektgruppen

    OM Tony Christrup

    Tony Christrup er direktør for strategisk byudvikling i Arkitektgruppen, der er en af Danmarks største projektudviklere. Tony Christrup har tidligere erfaring med projektudvikling fra både det daværende Ørestadsselskabet og Sjælsø. Blandt Arkitektgruppens seneste projekter er adskillige boligprojekter på Amager Strand og i Ørestad Syd. Tony Christrup er desuden landsformand for Byggesocietetet og medlem af Ekspropriationskommissionen og deltager ofte i debatten om udviklingen af bygge- og ejendomsrelaterede temaer i København og resten af landet.

  • Rune Rasmussen, Director of Development,, Copenhagen Capacity

    Rune Rasmussen, Director of Development,, Copenhagen Capacity

    OM Rune Rasmussen

    Rune Rasmussen er udviklingsdirektør i Copenhagen Capacity, som arbejder for at brande og markedsføre Greater Copenhagen over for internationale investorer, virksomheder og talenter. Blandt andet organiserer Copenhagen Capacity hvert år den danske byggebranches stand på ejendomsmessen MIPIM. Rune er tidligere sekretariatschef for Copenhagen Cleantech Cluster og har her arbejdet for udvikling og vækst i grønne danske virksomheder. Han har også arbejdet i Københavns Kommunes internationale kontor og som lobbyist i Bruxelles.

Download / print program